Vi anbefaler, at TV'et konfigureres af uddannede serviceteknikere. TV'et har mange placeringsmuligheder. Retningslinjerne for placering og tilslutning skal følges.
Sørg for, at der er plads nok rundt om skærmen til at sikre tilstrækkelig ventilation.
ADVARSEL! Undlad at løfte TV'et eller på anden måde flytte det, mens det er monteret på gulvstanden. Det kan medføre beskadigelse af TV-skærmen. Kontakt din forhandler.
Placering
TV'et har mange forskellige placeringsmuligheder.
Se stande og vægbeslag på www.bang-olufsen.som eller hos din Bang & Olufsen forhandler.
Håndtering
TV'et er ikke beregnet til at stå selv. Brug kun godkendte Bang & Olufsen vægbeslag og stande for at undgå personskade!
Stande og vægbeslag
Indstil det maksimale antal grader, TV'et skal kunne dreje på motordrejestanden eller vægbeslaget. Du skal altid sørge for, at der er tilstrækkelig plads omkring TV'et, så det kan dreje frit. Du kan finde flere oplysninger i artiklen "Standindstillinger".
Et TV, der er monteret på en gulvstand, skal flyttes af uddannede teknikere. Det er desuden vigtigt, at standen sættes i transporttilstand. Standen skal kalibreres igen, når den placeres i den nye position. Kald Indstillinger frem i menuen Hjem, derefter Lyd og BeoLink... og Stand for at foretage opsætningen igen.
Oversigt
Placering af tilslutningspanelet og andre vigtige ting:
- Dæksler over tilslutningspaneler.
- Grænseflade for montering på gulvstand.
- Grænseflade ved montering på et vægbeslag.
Afhængigt af opsætning skal du bruge forskellige dæksler til stand eller vægbeslag.
Fastgør frontstoffet
Når TV'et er monteret på et vægbeslag eller en stand, kan du fastgøre højttalerfrontstoffet. Hold frontstoffet med begge hænder, og sæt tapperne i hullerne. Skub derefter frontstoffet på plads.
Frontstoffet bør fjernes i forbindelse med rengøring. Undlad at sprøjte væske direkte på skærmen, da dette kan beskadige højttalerne. Brug i stedet en blød klud.Tag forsigtigt fat om bunden og siderne af frontstoffet, og fjern det.
Bemærk også, at frontstof i lyse farver kan misfarves med tiden.