Hvilke tjenester er kompatible med BeoSound 1?

 

Det er muligt at bruge iOS- og Android-enheder sammen med BeoSound 1. Enhedens software skal altid være opdateret til den nyeste version. Hvis du vil streame til BeoSound 1 (medmindre du bruger Bluetooth), skal den anvendte enhed og BeoSound 1 være tilsluttet samme hjemmenetværk. Se Start her

BeoSound 1 skal være konfigureret til brug med Spotify, TuneIn og Deezer. Det betyder, at du skal indtaste dine legitimationsoplysninger i Bang & Olufsen appen. Hvis du ikke har en konto, kan du tilmelde dig på følgende hjemmesider:

TUNEIN: https://tunein.com/account/new/signup/

DEEZER: http://www.deezer.com

SPOTIFY: https://www.spotify.com

(Deezer- og Spotify-kontoen skal som minimum være en Premium-konto)

Bemærk, at Spotify og Deezer muligvis ikke er tilgængelige på alle markeder.

Når afspilningen fra Spotify, TuneIn eller Deezer er startet, kan du lukke appen og endda slukke for enheden. Den aktuelle afspilningskø afspilles, til slutningen er nået, eller indtil du sætter den på pause, slukker for BeoSound 1 eller skifter til en anden afspilningskilde for BeoSound 1. Betjening af Spotify, TuneIn og Deezer, f.eks. skift til næste nummer, kan gøres på enheden via Bang & Olufsen App eller ved at trykke på BeoSound 1.

Når Bang & Olufsen app er i brug på den mobile enhed, kan du "overføre" afspilningen til BeoSound 1 ved enten at vælge produktet i appen eller ved at tappe kort med fingeren på BeoSound 1 (ca.et sekund). Berøringsindikatoren blinker hvidt én gang som bekræftelse. Det tager op til fem sekunder, før der oprettes forbindelse mellem din enhed og BeoSound 1.

Hvis Spotify, Deezer eller TuneIn er slået fra, sat på pause, eller hvis en af dem er den senest afspillede kilde, kan du få adgang til musikkilden ved at tappe med fingeren på toppen af BeoSound 1.