- Nulstilling til fabriksindstillinger
Tryk på <tænd/sluk>- og <Bluetooth>-knapperne samtidigt, og hold dem nede, indtil indikatorlampen skifter fra hvidt til rødt. Dermed fjernes alle parrede Bluetooth-enheder og -indstillinger? Derefter kan du tænde for højttaleren igen, hvorefter den vil gå direkte til Bluetooth-parringstilstand.
- Nulstilling af hardware
Hvis Beosound Explore ikke reagerer, kan problemet ofte løses ved at nulstille hardwaren. Sæt USB-C-kablet i, og slut det til en PC eller en strømforsyning, mens du samtidig trykker på tænd/sluk-knappen, indtil indikatorlampen på toppen tændes.
Beosound Explore er i "visningstilstand".
Følg anvisningen nedenfor for at forlade "visningstilstand".- Sæt USB-C-kablet i.
- Tryk på <tænd/sluk>- og <Lydstyrke +>-knappen samtidigt, og hold dem nede i ca. ti sekunder.
- Indikatorlampen begynder at blinke hvidt hurtigt.
- Tag USB-C-kablet ud. Herefter bør højttaleren forblive tændt.
Vi anbefaler, at du sørger for, at Beosound Explore altid er opdateret til den nyeste softwareversion, så du kan være sikker på, at den fungerer korrekt. På siden med produktindstillinger i Bang & Olufsen appen kan du se, om der er en softwareopdatering til Beosound Explore.