
Hvis du ikke kan tilslutte din Bluetooth-enhed til en allerede parret Beolit 17, skal du prøve følgende:
• Sørg for, at Bluetooth er aktiveret på din enhed, at du har valgt din Beolit 17 på listen over Bluetooth-enheder på din enhed, og at forbindelsen er bekræftet af din enhed.
• Hvis du har parret mere end otte enheder, sletter din Beolit 17 automatisk profilen på enheden, der er blevet brugt tidligst. Den kan dog stadig vises på listen over Bluetooth-enheder på din enhed, men du kan ikke tilslutte den til din højttaler, før du har parret din enhed med din højttaler igen.
• Kun to enheder kan tilsluttes til din Beolit 17 på samme tid. Hvis du vil tilslutte en tredje enhed, skal du først afbryde en af de andre enheder.
• Bluetooth-enheden er muligvis uden for rækkevidde. Flyt den tættere på din Beolit 17.
• Sluk for alle andre Bluetooth-enheder inden for rækkevidde, eller deaktivér deres Bluetooth-funktionalitet, hvis muligt.
• Flyt din enhed væk fra andre enheder der forårsager forstyrrelser, såsom trådløse telefoner, mikrobølgeovne eller trådløst udstyr.
• Sluk Beolit 17 og tænd for den igen, og par den med din enhed på ny.