Vi anbefaler, at dit TV opsættes af en faguddannet montør. TV'et har adskillige placeringsmuligheder. Vejledningen for opsætning og tilslutning skal følges nøje.
Sørg for tilstrækkeligt med plads rundt om skærmen for at sikre den rette ventilation.
ADVARSEL! Løft eller flyt under ingen omstændigheder TV'et, når det først er monteret på gulvstanden. Det kan forårsage skade på TV-skærmen. Kontakt din forhandler.
Placering
TV'et har forskellige placeringsmuligheder.
Besøg www.bang-olufsen.com for køb af stande og vægbeslag eller kontakt din Bang & Olufsen-forhandler.
Håndtering
TV'et er ikke designet til at stå selv. Brug altid kun godkendte Bang & Olufsen-stande og beslag for at undgå ødelæggelser!
Stande og vægbeslag
Indstil den maksimale vinkel, som TV'et skal kunne dreje på den motoriserede stand eller vægbeslag. Vær opmærksom på at tillade tilstrækkeligt med plads omkring TV'et, så det kan dreje frit. For mere information, se artiklen Standindstillinger.
Hvis det er nødvendigt at flytte TV'et, efter at det er blevet monteret på gulvstanden, skal det udføres af faguddannede montører. Derudover er det vigtigt, at standen er indstillet til transporttilstand. Når den placeres et nyt sted, skal standen kalibreres påny. Bring Indstillinger frem fra menuen Hjem, derefter Lyd & BeoLink... og Stand for at opsætte den igen.
Overblik
Lokalisér tilslutningspanelet og andre vigtige elementer:
- Dæksler for tilslutningspanelerne.
- Grænseflade for montering på en gulvstand.
- Grænseflade til montering på et vægbeslag.
Afhængig af din opsætning, kan der blive brug for forskellige stande- og vægbeslags-covere.
Fastgør højttaler-coveret
Når TV'et er monteret på et vægbeslag eller stand, kan du sætte højttaler-coveret på. Hold højttaler- coveret med begge hænder og indfør stifterne i hullerne. Tryk derefter forsigtigt coveret på plads.
Ved rengøring anbefales det at fjerne højttaler-coveret. Undgå at spraye væske direkte ud over skærmen, da dette kan beskadige højttalerne. Brug en blød klud i stedet for. Fjern forsigtigt højttaler-coveret, mens du holder fast i bunden og siden.
Vær også opmærksom på, at lyst frontstof på coveret kan blive misfarvet over tid.
Næste: Grundlæggende betjening