Netværksindstillinger

bveclipseb1.jpg

Du kan opsætte dit TV til et netværk enten trådløst eller via kabel. Bang & Olufsen anbefaler en kablet forbindelse for en bedre netværksforbindelse. Bang & Olufsen anbefaler også, at du benytter en separat router og access point - en Network Link Router - for at sikre den mest optimale afspilning af digitale filer.

I visse lande er det ikke muligt at opsætte en trådløs forbindelse, du skal her benytte dig af en kablet forbindelse.

  1. Tilslut dit TV til routeren med et LAN-kabel for at skabe en kablet forbindelse, eller tænd for din router for at skabe en trådløs forbindelse. Routeren skal på forhånd have forbindelse til internettet.
  2. Tryk på mceclip5.png for at bringe menuen Hjem frem.
  3. Brug pileknapperne til at vælge Indstillinger og tryk på center-knappen.
  4. Tryk på mceclip10.png eller mceclip11.png for at vælge Billede & Programmer...  og tryk på center-knappen.
  5. Tryk på mceclip10.png eller mceclip11.png for at vælge Netværk og og tryk på mceclip13.png knappen. 
  6. Tryk på mceclip10.png eller mceclip11.png for at vælge et menu-element og tryk på center-knappen. For opsætning af en kablet forbindelse, vælg Kabelforbindelse (Ethernet). For opsætning af en trådløs forbindelse, vælg Wi-Fi forbindelse
  7. Følg instruktionerne på skærmen.

For mere information om netværksindstillinger, beskriver LG følgende:

Indstilling af TV-navn

Du kan benytte skærmtastaturet til at indstille navnet for det smart TV, som skal bruges på netværket.

  • Ved brug af engelsk alfabet kan der indtastes op til 30 tegn.

Indstilling af kablet netværk

TV'et vil automatisk blive forbundet til netværket, hvis der oprettes en kablet forbindelse.* 

Du kan ændre indstillinger for netværksforbindelse ved at vælge Redigér i Netværksindstillinger.

 *Bemærk at routeren skal understøtte DHCP for automatisk forbindelse.

Indstilling af trådløst netværk

Hvis du har sat TV'et op til et trådløst netværk, kan du søge efter og oprette forbindelse til de tilgængelige trådløse internet-netværk.

Tilføj et skjult trådløst netværk...
Hvis du indtaster navnet på netværket direkte, kan du tilføje det som et trådløst netværk.

Forbind via WPS PBC...
Nem forbindelse med et tryk på WPS-knappen på et trådløst AP, som understøtter PBC.*

Forbind via WPS PIN...
Nem forbindelse ved indtastning af PIN-koden til det trådløse AP, du vil oprette forbindelse til, på AP'ets websted.**

Avancerede Wi-Fi indstillinger...
Hvis du indtaster oplysningerne om netværket direkte, kan du få adgang til et trådløst netværk.

*I visse lande er det muligt, at du også skal trykke på knappen NETVÆRKSOPSÆTNING.

**I visse lande skal du indtaste PIN-koden, som vises på din TV-skærm, i adgangpunktets Wi-Fi-enhed.

Brug af funktionen Wi-Fi Direct

Wi-Fi Direct er en funktion, der giver dit TV muligheden for at blive forbundet med en Wi-Fi Direct-aktiveret enhed uden en internetforbindelse. Du kan også åbne filer, som er gemt på de enheder, der er forbundet via Wi-Fi Direct i Foto & Video appen i Musik-appen.

  1. Aktivér Wi-Fi Direct på den enhed, du ønsker at skabe forbindelse til.
  2. Der vises en liste over de enheder, som kan forbindes til TV'et.
  3. Vælg en enhed, der skal forbindes.
  4. Hvis den valgte enhed accepterer anmodningen, vil Wi-Fi Direct blive forbundet.
  5. Fra din ønskede tilsluttede enhed skal du vælge de video-, musik- eller fotofiler, som du ønsker at åbne på dit tv, via indholdsdelingsfunktionen på smart-enheden.
  6. Du kan åbne filer, der er gemt på enheder, der er tilsluttet via Wi-Fi Direct,  i Foto og video-appen og Musik-appen..

Brug af LG Connect Apps

LG Connect Apps indeholder apps til f.eks. fotodeling eller mobilenheds-fjernbetjening, som kan bruges til at åbne og betjene visse funktioner på dit TV

Slå funktionen LG Connect Apps til. (Når du ikke længere bruger den, skal du huske at slå den fra igen)

  • Hvis du ønsker at frakoble alle enheder fra dit TV, skal du klikke på Ophæv parring på din skærm.

Advarsler for Netværksindstillinger

  • Benyt et standard LAN-kabel (tilslut det til Cat7 eller højere med RJ45-stik, 10 Base-T, eller 100 Base TX LAN-port).
  • Nulstilling af modemet kan eventuelt løse visse problemer med netværksforbindelsen. SLUK for strømmen, afbryd og genopret forbindelsen, og tænd derefter for strømmen for at løse problemet.
  • Netværksforbindelsen fungerer muligvis ikke korrekt grundet netværksindstillinger eller internet-udbyderen.
  • DSL-tjenesten skal benytte et DSL-modem, og kabeltjenesten skal benytte et kabelmodem. Eftersom der muligvis kun er et begrænset antal tilgængelige netværksforbindelser, er TV-netværksindstillingen muligvis utilgængelig afhængigt af din kontrakt med din internetudbyder. (Hvis kontrakten ikke tillader mere end én enhed pr. linje, kan kun den PC, der allerede er tilsluttet, benyttes)
  • Et trådløst netværk kan opleve forstyrrelser fra andre enheder, som benytter 2.4 GHz-frekvensen (trådløse telefoner, Bluetooth-enheder, eller mikrobølge-ovne). Forstyrrelser kan også forekomme, når man bruger 5 GHz-frekvensen, men i mindre grad.
  • Det trådløse miljø kan få den trådløse netværkstjeneste til at køre langsomt..
  • Manglende deaktivering af alle lokale hjemmenetværk kan forårsage omfattende trafik på nogle enheder.
  • Access point-enheden skal understøtte trådløse forbindelser og den trådløse forbindelsesfunktion skal være slået til på enheden for at den kan oprette forbindelse til AP (access point). Kontakt tjenesteudbyderen vedrørende tilgængelighed af trådløse forbindelser på access point.
  • Kontroller SSID- og sikkerhedsindstillingerne for AP. Se den pågældende dokumentation for SSID og sikkerhedsindstillingerne for AP'et.
  • Ugyldige indstillinger på netværksenheder (kablet/trådløs linjedeling, hub) kan forårsage langsom drift af TV'et eller funktionsfejl. Installér enhederne korrekt i overensstemmelse med den relevante vejledning og netværket.
  • Tilslutningsmetoden kan variere afhængigt af AP-producenten.

Afhængigt af land kræver en trådløs LAN-forbindelse muligvis en trådløs adapter, som kan købes separat.

Når du forbinder dit TV til internettet, skal du sørge for at tjekke oplysningerne fra din internet-udbyder og læse vejledingen til routeren.

3g4g forbindelse*

For mere information om 3g4g forbindelse, forklarer LG følgende:

Denne funktion giver dit smart TV muligheden for at skabe forbindelse til et 3G/4G netværk.

  • For at bruge denne funktion, skal du bruge en 3G/4G USB-dongle. Hvis du ønsker at købe en 3G/4G USB-dongle, skal du kontakte en 3G/4G tjenesteudbyder i din region.
  • Kun udvalgte dongles er kompatible med 3G/4G-funktionen. Kontrollér, om din dongle fungerer med TV'et for at undgå problemer.

Indien
Airtel : E392, E1731, E3272s-927, E3276, E3372h-607
Huawei : E173, E303C, E3531, E369 Mini, E8221, E8231
Idea : E1732
ZTE : MF825A

Indonesien
Aircard 320U, STC E3276s-920

  • Browserhastigheden kan variere afhængig af styrken på 3G/4G-signalet.
  • Denne funktion er kun tilgængelig på visse modeller eller i visse lande.

Sådan skaber du forbindelse med en 3G/4G USB-dongle... Hvis du forbinder 3G/4G USB-donglen med et smart TV, vil TV'et automatisk forbinde sig til et netværk.**

*Dette gælder kun for nogle lande.

**Hvis netværksforbindelsen er langsom og ustabil, kan du trykke på mceclip5.png, vælge Indstillinger, Billede & Programmer..., Netværk, 3G/4G forbindelse, 3G/4G NETVÆRKSSTATUS og vælge TILSLUT IGEN. Hvis der stadig er problemer med forbindelsen, skal du kontakte din 3G/4G tjenesteudbyder.

Hvis du gerne vil opsætte Access Point manuelt, skal du trykke på mceclip5.png, vælge Indstillinger, Billede & Programmer..., Netværk, 3G/4G ForbindelseAccess Point Indstilling, vælge det Access Point, du ønsker at indstille og derefter vælge Redigér for at indtaste APN, Opkaldsnummer, Brugernavn, og Password. (Detaljerede oplysninger kan fåes hos 3G/4G tjenesteudbyder).

Næste: Service- og softwareopdatering


Var denne artikel en hjælp?

Tak for tilbagemeldingen!



Klar til at hjælpe dig døgnet rundt

6

Our support site is under construction

Vi opretter en helt ny supportsektion til dig, og denne særlige produktgruppe er desværre ikke tilgængelig endnu.

For support af disse produkter henviser vi til supportsiderne, som du får adgang til via linket nedenfor.

Chat Support under opbygning

Vi arbejder på at give dig en splinterny funktion. Hvis du har brug for hjælp til dit produkt, bedes du kontakte vores kundeservice via kontaktformularen eller ved at ringe til os. kontaktformular eller ved at ringe til os
Virtual Assistant
X
Drevet af Zendesk