Produktet har en firecifret pinkode, som er aktiveret fra fabrikken. Denne fabrikspinkode får du sammen med produktet fra din Bang & Olufsen forhandler. Bang & Olufsen anbefaler, at du for din egen skyld aktiverer koden og gør den personlig.
Pinkoden skal indtastes, hvis produktet har været taget fra strømmen i 15-30 minutter. Det betyder, at hvis et produkt fjernes fra dit hus og dermed tages fra strømmen, kan det ikke bruges, før den rigtige pinkode er blevet indtastet.
Du kan til enhver tid ændre pinkoden til en firecifret kode efter dit eget valg. Se håndbogen eller brugervejledningen til produktet.
Masterkoden kan bruges, hvis du glemmer pinkoden.