
Vigtigt: Du bør kun følge nedenstående vejledning, hvis du ikke kan starte Bluetooth-parringstilstanden på Beoplay E8 Sport.
Parringsproceduren for venstre og højre øretelefon er ændret fra softwareversion 5.8.0.
Følg nedenstående anvisninger for at parre øretelefonerne:
- Fjern (ophæv) den aktuelle Beoplay E8 Sport forbindelse i enhedens Bluetooth-indstillinger.
- Kontrollér, at ladeetuiets indikatorlampe lyser orange eller grønt, når låget åbnes. Hvis indikatorlampen lyser rødt, anbefaler vi, at du slutter ladeetuiet til en strømkilde.
- Placer øretelefonerne i ladeetuiet, og tryk, inden der er gået to sekunder, på berøringsfeltet på begge øretelefoner. Fortsæt med at trykke i 30 sekunder.
- Tag øretelefonerne ud af ladeetuiet, når der er gået 30 sekunder. Indikatorlampen bør begynde at blinke hvidt, derefter rødt og til sidst blåt. Øretelefonerne er nu forbundet med hinanden og i Bluetooth-parringstilstand.
- Par Beoplay E8 Sport med din enhed igen. Klik her for at få mere at vide om, hvordan du forbinder Beoplay E8 Sport.
- For at undgå, at venstre og højre øretelefon mister forbindelsen til hinanden, anbefaler vi at opdatere dine Beoplay E8 Sport med den seneste software.
Klik her for at følge beskrivelsen for opdatering.